Så kom Opeth FC Danmark endelig i luften i 2019. Det har været en spirende tanke et stykke tid fra os begge, men vi har hele tiden troet på det. I august tog det form – og det med accept fra hele bandet, efter ideen blev forelagt Fredrik Åkesson på Wacken 2019. Og tak for det.
Med et band som Opeth kan det være svært at holde en fanklub aktiv, da bandet er travlt optagede. Og alligevel er de engagerede i fanklubben. Det er dog klart, at den ikke er første prioritet, når de er on the road. Derfor vil der uvilkårligt være tider, hvor her er lidt stille – det er fordi vi gerne vil lave fanklubbens indhold så unikt som muligt. Og det gør vi ved at samarbejde med bandet – når de har tid, vel at mærke. Når de ikke har det, så sørger vi selvfølgelig for at der sker noget alligevel. Vi arbejder på march-rabat fra Omerch, t-shirts lavet specielt til fanklubben, interviews med Nuclear Blast, manager og snarest muligt i det nye år, et interview med Åkerfeldt – for lige at følge op på året der er gået.
Opeth spiller jo som bekendt på Copenhell i 2020 – og det skal vi naturligvis markere. Vi arbejder på nogle spændende ideer, udelukkende for medlemmer. Har du ideer, er du velkommen til at kontakte os. Foreløbig er tiltag som Gear-Run-Down og interview med hele bandet lagt for. Hvad kunne du mere ønske dig?
I år gav de jo en vanvittig fantastisk koncert i Danmark på Det Kongelige Teater. Opeth FC Danmark var med på sidelinjen. Vi skulle have lavet interview med hele bandet, filmet til hjemmesiden her, men grundet nogle misforståelser mellem manager og tour manager, nåede vi ikke det. Til gengæld var vi begge med til deres soundcheck i en ellers mennesketom sal på Den Gamle Scene på Det Kongeluge Teater. Hvilken fornøjelse.
Vi lavede i den forbindelse et kort gear-run-down med Fredrik og med Axe, som jo kan ses her på siden. Og det er noget vi gerne vil lave mere af. (Læg nemlig mærke til, at du ikke finder de optagelser andre steder, dvs. de ikke er på Youtube – det skal være noget særligt at være medlem af fanklubben her. ). Efter koncerten, hvor du kunne købe den velkendte Opeth Box med 3 øl (kan også nu fåes her), pakkede vi øl og grej sammen og forsvandt backstage til at være med til at fejre aftenen og denne del af turens afslutning, med Opeth og islandske The Vintage Caravan. Skøn aften/nat med nogle helt fantastiske mennesker.
Nå, men 2020 bliver nok et godt år for Opeth – det skulle ihvertfald gerne være sådan, at denne fanklub kan vokse. Jo flere medlemmer, jo bedre muligheder for medlemmer for helt unikke sær-tiltag. Så spred ordet, giv os ideer og ris/ros. Hvad mangler fanklubben mere, hvordan kan vi gøre den større? Kom med input til os på kristian@opeth-fc.dk.
Husk at bestille øllen – den er på tilbud lige nu. Husk at større fanklubben, være aktiv og være et godt menneske!:-)
Rigtig god jul og godt nytår!
Benjamin R. Mølgaard Kristian P. Mølgaard
OPETH FC DANMARK